tirsdag den 5. april 2016

Mørketure i København


En af de skønne ting ved at bo midt i indre by var at vi kunne gå tur efter aftensmaden.
En dejlig måde også at få set byen uden et mylder af mennesker - og med lys på.
Her er vi på Højbro Plads - et ejendomsmægler stenkast fra lejligheden:)


På en af vores mørketure viste det sig at tårnet på Christiansborg er længe åbent. Så her fik Liva og jeg et glimt af København by night - som vi ellers ikke ville have oplevet.
Far og Elias blev nede på pladsen (de kan anes ved siden af Frederik d. 7) for at køre på det nyindkøbte løbehjul.


Hvis man vender sig om og kigger den anden vej - så kan man se slotsgården - og hele vejen ud til Tivoli. Det var et flot syn.


Noget af det første vi gjorde da vi kom til København var at købe et nyt løbehjul til Elias. Det viste sig at være en helt fantastisk investering. Det gjorde transporten rundt i byen til fods til en lej - og så viste det sig at der var rigtig fede steder at køre... som her hvor vi fandt et lille torv med bakker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar