torsdag den 28. juli 2016

Klar til afgang


Sommerens store projekt - Roadtrip ned mod Italien! Vi har ventet længe - og glædet os. Og så har vi prøvet noget nyt: Vi har planlagt!!! En del af planlægningen bestod i snackposer til ungeren. De har selv pakket og skrevet navn på. Og så var vi ellers klar til afgang.


Humøret var højt da vi kørte forbi Hjortshøj afkørslen på motorvejen. Vi sendte en hilsen til Mormor og Morfar, der satte hele det her projekt i søen med deres invitation til Bibione, hvor vi efter planen skulle lande en uge senere.


Ret hurtigt ramte vi dog Stau på den tyske autobahn... Så første dag i bilen blev lidt længere end beregnet.


Men 12 timer efter vi kørte fra Solsikkevej checkede vi ind på hotel i Nürnberg, hvor der var betydeligt varmere end hjemme - og smukt smukt smukt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar